Mit Livs Kogebog (arkiv)

AMERIKANSKE BLÅBÆRPANDEKAGER

Blueberry pancakes

Opskriften her er en genganger, men den fortjener ganske enkelt opmærksomheden. Det er absolut de bedste morgenmadspandekager der findes og laver man dem til familien en søndag morgen, tør jeg næsten garantere, at man bliver forkælet med kærlige og taknemmelige smil dagen lang.


AMERIKANSKE BLÅBÆRPANDEKAGER
Ca. 24 stk.

400 gr hvedemel 

4 spsk sukker
4 tsk bagepulver
2 tsk fint salt
1 tsk kanel 
1 tsk kardemomme
2 sammenpiskede æg
500 ml minimælk 
4 spsk. majsolie
Lidt smør til stegning

Frosne blåbær
Bland mel, bagepulver, kardemomme, kanel, salt og sukker i en røreskål.
Tilsæt sammenpisket æg, mælk og olie langsomt mens der røres med en elpisker.
Rør alle ingredienser godt sammen til dejen er glat og uden klumper.
Lad dejen hvile i 5 minutter til den begynder at boble let.
Varm en pande (eller to) op og smelt en smule smør. Der skal ikke bruges ret meget smør, da olien i dejen gør sit til at pandekagerne ikke brænder på.
Brug et decilitermål til at hælde dej på panden (ca. 2-3 små pandekager for hver deciliter… jeg plejer at have 3 små pandekager på hver pande).
Når pandekagerne begynder at boble, tilsættes en lille skefuld frosne blåbær og de klar til at blive vendt.
Lad dem bage færdige i ca. 1 minut til de er gyldne. Hold dem varme på en tallerken under staniol.
Servér varme med friske bær, ahornsirup og evt. smør.

Blueberry pancakes

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

2 kommentarer

  • Svar
    Emma Martiny
    oktober 8, 2014 at 3:40 pm

    Sikke nogle smukke billeder! 🙂

  • Svar
    Linda
    oktober 8, 2014 at 3:49 pm

    1000 tak! 🙂

  • - Kommentér -