Tilbage i 90’erne boede jeg i en kortere periode i USA. Det var her, jeg første gang stødte på pandekager til morgenmad. Amerikanerne er efter min mening verdensmestre i at lave disse små fluffy pandekager og min favoritversion er pandekagerne her med blåbær. Det er absolut de bedste morgenmadspandekager, der findes og laver du dem til familien en søndag morgen, tør jeg næsten garantere, at du bliver forkælet med kærlige og taknemmelige smil dagen lang.
Bland mel, bagepulver, kardemomme, kanel, salt og sukker i en røreskål. Tilsæt sammenpisket æg, mælk og olie langsomt mens der røres med en elpisker. Rør alle ingredienser godt sammen til dejen er glat og uden klumper. Lad dejen hvile i 5 minutter til den begynder at boble let. Varm en pande (eller to) op og smelt en smule smør. Der skal ikke bruges ret meget smør, da olien i dejen gør sit til, at pandekagerne ikke brænder på. Brug et decilitermål til at hælde dej på panden (ca. 2-3 små pandekager for hver deciliter... jeg plejer at have 3 små pandekager på hver pande). Når pandekagerne begynder at boble, tilsættes en lille skefuld frosne blåbær og de klar til at blive vendt. Lad dem bage færdige i ca. 1 minut til de er gyldne. Hold dem varme på en tallerken under staniol. Servér varme med friske bær, ahornsirup og evt. smør.Amerikanske pandekager med blåbær
Print opskrift
Ingredienser
Instruktioner
Ingen kommentarer