Mit Livs Kogebog (arkiv)

BLOMMECHUTNEY

Chutney er så lækkert som tilbehør og smagsgiver særligt her om efteråret og i vintermånederne. Den har sin oprindelse i det indiske køkken og giver da også et skønt pift til indiske retter, men personligt synes jeg blommechutney er det perfekte prik over i’et på ostebordet eller som tilbehør til en simpel salat.

BLOMMECHUTNEY

100 gr rørsukker
1 lille rødløg
4 blommer
1 tsk fennikelfrø
2 spsk æbleeddike
1 spsk olivenolie
salt + peber

Fjern stenene fra blommerne og skær blommerne i små tern.

Pil løg og skær det fint.

Smelt sukker i en tykbundet gryde uden at røre i det ved lav varme (vær tålmodig)

Når sukkeret er karamelliseret tilsættes løg og fennikelfrø. Steg løgene bløde og tilsæt eddike og blommer. Kog blommerne møre. Tilsæt olivenolie og smag til med salt og peber.

Hæld på et rent glas med låg og opbevar på køl.

 

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

  • Svar
    Maria Hoffbeck fra en verden af kunst
    november 19, 2015 at 9:03 pm

    Meget lækkert med sådan en omgang blommeshutney, det må jeg i gang med 🙂
    Vil også lave æblechutney.
    God eftermiddag !

  • - Kommentér -