Mit Livs Kogebog (arkiv)

CRUMBLE MED BÆR

Crumble med jordbær og brombær Mit livs kogebog

Crumble er altid et sikkert hit, når man gerne vil have noget hjemmebagt, men tiden ikke er til det helt store i køkkenet. Man kan lave sin crumble med stort set al slags frugt. Mine favoritter er rabarber/jordbær og så denne med blandede bær. Crumble er også super god og let for børn at lave og jeg fik da også hjælp af min dejlige datter på 8 til at lave denne lækre crumble kage i går : )

Vi havde en del frosne brombær i fryseren, som min svigermor har været så sød at plukke til os i sensommeren og de blev til gårsdagens crumble blandet med frosne købejordbær… Jeg bruger stort set altid samme crumble topping, men man kan sagtens supplere med rosiner, hakkede nødder, mandler osv…. men man er vel et vanemenneske…? Så vi gjorde som vi plejer.. Arrhhhemmm ; )

CRUMBLE MED JORDBÆR OG BROMBÆR

Til et stort tærtefad:

250 gr. frosne jordbær
250 gr. frosne brombær
150 gr. Smeltet smør/ margerine
125 gr. Sukker
1-2 tsk. vaniljesukker
125 gr. Havregryn
125 gr. Mel
1-2 spsk. Kanelsukker
De frosne jordbær og brombær hældes i tærtefadet. 
Smelt smøret og bland det med mel, sukker, vaniljesukker og havregryn i en skål.
Drys frugten med kanelsukker og hæld “crumble-dejen” over. 
Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter. 
Server med flødeskum.
Crumble med jordbær og brombær Mit livs kogebog
Crumble med jordbær og brombær Mit livs kogebog
Crumble med jordbær og brombær Mit livs kogebog

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

14 kommentarer

  • Svar
    Anonym
    oktober 7, 2013 at 5:17 pm

    Nemmeste og lækreste crumble dej udem alt muligt man alligevel ik har i skabene. Love it <3

  • Svar
    Linda
    oktober 8, 2013 at 7:04 am

    Ja den er bare så nem og god. Dejligt du kunne bruge opskriften 🙂

  • Svar
    Mia
    april 13, 2014 at 2:20 pm

    Kan man lave det hele klar og komme det i køleskabet et par timer i forvejen?

  • Svar
    Mia
    april 13, 2014 at 2:20 pm

    Kan man lave det hele klar og sætte det i køleskabet et par timer før det skal laves?

  • Svar
    Linda
    april 13, 2014 at 2:22 pm

    Det kan du sagtens. Hvis du bruger frosne bær, så skal du måske være obs på at de væder under optøning, så måske du skal have lidt mere crumble ved? God fornøjelse 🙂

  • Svar
    Anonym
    maj 9, 2014 at 12:56 pm

    Mums! Helt fantastisk lækker og let crumble kage :). Kan virkelig anbefales!

  • Svar
    Helena Aviaja Eley
    august 4, 2014 at 9:11 am

    Kan den fryses ned?

  • Svar
    Helena Aviaja Eley
    august 4, 2014 at 9:11 am

    Kan den fryses ned?

  • Svar
    Linda
    august 4, 2014 at 9:13 am

    Det her jeg ikke prøvet, men umiddelbart vil jeg da mene den godt kan klargøres, fryses og bages senere.

  • Svar
    Anonym
    august 24, 2014 at 3:03 pm

    Hvor mange personer er der ca. til?

  • Svar
    Linda
    august 24, 2014 at 3:05 pm

    Ca. 6-8 personer vil jeg mene 🙂

  • Svar
    SofieManjul
    maj 12, 2015 at 11:55 am

    Kan den laves i en bradepande!

  • Svar
    Mona Hansen
    maj 23, 2016 at 7:46 pm

    Man kan hvad man vil

  • Svar
    Anonym
    august 21, 2016 at 1:35 pm

    Super god og nem opskrift. Tak fordi du har delt den 🙂

  • - Kommentér -