Tomaterne her er en genganger fra min gamle blog. De er nemlig så gode, at de fortjener at komme med i de nye rammer og selvom tomater ikke lige er i sæson nu, så bliver de stadig gode, når de får en masse kærlighed i form af god tid og lækre krydderier.
Tomater er et af de mange bud fra planteriget, der byder på masser af umami. Allerbedst kommer umamien i tomater frem ved naturlig modning, når de er i sæson, men man kan altså også snyde sig til ekstra umami ved at langtidsbage dem som her.
De kan spises (i pænt rå mængder skulle jeg hilse og sige) som de er, eller du kan bruge dem i sandwich, til salater eller på tapasbordet. Det er vist kun fantasien, der sætter grænser for brugen af disse tomater og fortryllende gode det er de i hvert fald.
Vask tomaterne og halvér dem (gerne på "mavesiden"). Læg dem i et ildfast fad. Pil og skær hvidløg i tynde skiver og drys dem over tomaterne. Drys med sukker, krydderier, salt, lidt peber og dryp olien over. Læg til sidst frisk timian ved og stil i ovnen på 90-100 grader i ca. 4 timer. Ca én gang i timen dryppes med lidt ekstra olie (eller saml væden op fra fadet og dryp over). Kan opbevares et par uger på glas overhældt med olie.Langtidsbagte semidried tomater
Print opskrift
Ingredienser
Instruktioner
Note
Ingen kommentarer