Mit Livs Kogebog (arkiv)

GULERODSMUFFINS

GULERODSMUFFINS MIT LIVS KOGEBOG
Som nævnt i forrige indlæg blev der bagt gulerodsmuffins til mandens arbejde, da han havde fødselsdag den anden dag. Opskriften er fra newyorkerbyheart, som har en opskrift på en fantastisk gulerodskage, jeg efterhånden har bagt ikke så få gange. Det er til dato, den bedste gulerodskage jeg har smagt : )
Tænkte at den kunne man sikkert også lave som muffins og jo såmænd, om hun ikke også havde opskriften i en muffinsudgave. : ) Dejligt, så skulle jeg ikke i gang med at eksperimentere der ; ). Men jeg endte nu alligevel med at bruge origanalopskriften på selve kagen (mere eller mindre… har lavet lidt om på frostingen), da jeg skulle bruge en større portion end angivet i newyorkerbyhearts muffinsopskrift. 
24 styks lækre muffins blev det til. Kagerne blev bagt, dagen før de skulle bruges og frostingen kom på kort før de skulle serveres. Her er opskriften, som jeg endte ud med.
GULERODSMUFFINS

325 gr. sukker
3 dl. majsolie
4 æg
300 gr. mel
1 spsk. kanel
2 tsk. natron
1 tsk. fint salt
350 gr. revne gulerødder
50 gr. hakkede valnøddekerner + lidt ristede til pynt

Frosting

125 gr. flødeost natural (jeg brugte Philadelphia)
50 gr. blødt smør
Skal fra 1 revet lime
100 gr. flormels
Tænd ovnen på 175 grader.
Skræl gulerødder og riv dem.
Hak valnøddekernerne groft.
Pisk sukker og majsolien cremet.
Pisk æggene i et ad gangen. Pisk, pisk, pisk… længe og godt.
Sigt mel, kanel, salt og natron i dejen. Vend den forsigtigt sammen.
Vend gulerødder og valnødder i til sidst.
Fyld i papirsforme og bag i en muffinsform ved 175 grader midt i ovnen i 20-30 minutter. (tjek med en tandstikker om de er gennembagte… mine skulle have ca. 30 minutter)
Når de er færdigbagte stilles de til afkøling på en bagerist.
Frostingen røres sammen med en gaffel (skal være helt glat) og stilles på køl til den skal bruges. Smør frostingen på de afkølede muffins med en paletkniv eller lign. og pynt med letristede hakkede valnødder.
Note! Når jeg har brugt opskriften til at bage en kage med i stedet for muffins, er den blevet bagt i en smurt springform i ca. 60 minutter. (også ved 175 grader)
GULERODSMUFFINS MIT LIVS KOGEBOG

GULERODSMUFFINS MIT LIVS KOGEBOG

GULERODSMUFFINS MIT LIVS KOGEBOGGULERODSMUFFINS MIT LIVS KOGEBOG


Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

- Kommentér -