Mit Livs Kogebog (arkiv)

JAMIE OLIVER AGURKESALAT

Jeg faldt over denne Jamie Oliver opskrift på en japansk inspireret agurkesalat, som jeg simpelthen måtte prøve. Salaten er så enkel og ligetil, men helt uimodståelig lækker og frisk. Den vil passe godt på et sushibord eller til vietnamesiske forårsruller, men kan også sagtens gøre det ud som alternativ til en almindelig salat og pifte deller og kartofler lidt op 😉

Salaten kan holde sig et par dage i køleskabet, men vær obs på at smagen af ingefær bliver mere intens jo længere tid den står og trækker i dressingen.

JAPANSK INSPIRERET AGURKESALAT
A la Jamie Oliver

1 agurk
Frisk ingefær (ca. det der svarer til en halv tommelfinger)
Citrongræs (kan udelades, evt. erstattes med lidt revet limeskal og saft)
4 spsk risvinseddike
6 spsk olienolie
Frisk koriander
1 tsk sukker
Soya, salt, peber

Vask agurken og skræl den i tynde brede strimler på langs. Brug evt. et mandolinjern, hvis du har sådan et, ellers kan en alm. kartoffelskræller sagtens gøre jobbet.

Skræl ingefæren og snit i fine små strimler.

Fjern det yderste lag af citrongræsset og snit den bløde del fint.

Skyl og pluk koriander. Jeg bruger gerne en håndfuld.

Bland olivenolie, risvinseddike og sukker. Smag til med lidt salt og peber.

Vend det hele sammen i en skål og lad det trække på køl til servering.

Anret på fad eller tallerken og dryp evt. med lidt soya og friskkværnet peber.

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? 🙂

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

4 kommentarer

  • Svar
    Maria Vanløseblues
    august 13, 2013 at 7:28 pm

    Lækker og frisk agurkesalat – ham Jamie Oliver er intet mindre end genial!

  • Svar
    Sara
    august 13, 2013 at 9:33 pm

    Ej super fin blog du har. Virkelig nogle lækre fotos du snapper!

  • Svar
    Linda MitLivsKogebog
    august 14, 2013 at 7:26 am

    Den er så lækker og frisk Maria… er helt pjattet med den 😉 Og ja genial det er han, ham Jamie Oliver 😉

  • Svar
    Linda MitLivsKogebog
    august 14, 2013 at 7:26 am

    1000 tak Sara… sikke en dejlig kommentar at få 🙂

  • - Kommentér -