Drikke/ Vegansk/ Vegetar

Lækker rabarbersaft

Rabarbersaft - en nem og lækker opskrift med rabarber

En lækker rabarbersaft er for mig lig med ren sommernostalgi og tankerne ryger direkte til min mormors køkken, hvor rabarbersaft og rabarbergrød ofte stod på menuen, når de lækre røde stænger var i sæson.

Rabarbersaft er altså en rigtig god klassiker og man kan bare ikke komme udenom at den smukke lyserøde farve gør saften indbydende at se på også.

Min bedste opskrift på rabarbersaft

Jeg ved snart ikke, om man kan kalde det en opskrift. Nok nærmere en fremgangsmåde. Men her kommer i hvert fald min bedste opskrift på rabarbersaft. Om den er lige som min mormor lavede den, ved jeg ikke, men den smager af sol, sommer og nostalgiske minder om barndom og min mormors køkken.

Hjemmelavet, lækker rabarbersaft som ungerne elsker

Der er garanti for at blive populær hos ungerne med denne saft. Den er sød, frisk og lækker. Et lille tip er at lave isterninger af saften. Evt. med små syrenblomster i – og så bruge dem til isvand på varme sommerdage.

Opskriften nedenfor skal ikke fortyndes efter min smag. Selvom det selvfølgelig er muligt at fortynde den en smule, hvis du synes den bliver for koncentreret, at drikke som den er.

Måder du kan bruge rabarber på

Her er en række idéer til andre måder at bruge rabarber på. Har du flere idéer, så skriv dem endelig i kommentarerne. Her er nogle af mine favoritter med rabarber:

Lækker rabarbersaft

Rabarbersaft

Print opskrift
Antal: 1 liter Tidsforbrug: 30 min

Ingredienser

  • 1 l vand
  • 500 g rabarber, i tern
  • 180 g rørsukker
  • 1/2 citron (saften)
  • 1 tsk vaniljepulver

Instruktioner

1

Kom rabarber, vand, citronsaft, sukker og vanilje i en gryde.

2

Det hele koges op. Skal koge i ca 10 minutter.

3

Tag gryden af varmen og lad saften køle af.

4

Sigt saften gennem en sigte og hæld den på en skoldet, ren flaske.

5

Opbevares på køl.

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

- Kommentér -