Mit Livs Kogebog (arkiv)

MANDELSMØR

Hjemmelavet mandelsmør - Mit livs kogebog - Almond butter

Vi bruger en del peanutbutter herhjemme og jeg tror, enten så hader man peanutbutter eller også elsker man det. Jeg hører til dem, der elsker det.
Hvadenten det bare er som smørepålæg, i grød, i bagværk, i asiatisk mad eller… Men er man nu en af dem, der ikke lige elsker det gode jordnøddesmørrelse eller måske ikke kan tåle det pga. allergi, så kan man jo prøve med en alternativ nøddesmør. Jeg har prøvet at lave både cashewnøddesmør og mandelssmør. Sidstnævnte kommer der en fremgangsmåde og billeder af her. Smagen er mild og rund og det er forbavsende nemt at lave det selv og væsentligt billigere end at købe det færdigt og så er det bare rart at vide at det er helt uden nasties. Min udgave bliver crunchy da min minihakker/ stavblender ikke kan trække mere og vær obs på at det kræver en smule tålmodighed og en rimelig god hakker/ blender at lave, da der skal hakkes/ køres temmelig længe. Jeg tilsætter desuden en smule vand. Det skulle egentlig ikke være nødvendigt, men er min blender værdsætter det i den grad.

CRUNCHY MANDELSMØR

500 gr usmuttede mandler
Lidt vand
Lidt salt
Evt. lidt smag efter ønske: vanilje, kanel, ingefær

Rist mandlerne i ovnen på 190 grader i 10-12 minutter.

Tag dem ud og lad dem køle helt af.

Kør dem i en minihakker/ blender i ca. 20 minutter. Hold pauser indimellem da både blad og blender ellers bliver overophedet. Skrab løbende ned fra siderne.

I starten bliver mandlerne finthakkede, men efterhånden arbejder mandelolien sig frem og samler mandlerne til det lækreste smørrelse. Tilsæt en smule salt (og evt. en smule vand når konsistensen er ved at være der, men evt. lige mangler det sidste for at blive cremet). Du kan også tilsætte lidt ekstra smag i form af vanilje, kanel eller lign.

Opbevares på køl. Holdbarhed ca. 3-4 uger.

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

4 kommentarer

  • Svar
    Maria Vanløseblues
    oktober 21, 2013 at 6:02 pm

    Her hjemme ELSKER vi også PB! Jeg har endnu ikke prøvet at lave min egen nøddesmør. Men den anden dag læste jeg at man kan lave den i en kaffekværn og det skal jeg bestemt prøve 🙂

  • Svar
    Linda
    oktober 22, 2013 at 8:28 am

    Jeg tror, I vil elske det. Har da egentlig aldrig tænkt over det med kaffekværn, men har godt nok hørt, at man kan lave det fineste mandelmel med et kaffekværn, så det giver jo god mening 😉

  • Svar
    Jenny
    oktober 27, 2013 at 9:41 am

    Jeg elsker også pb, men det skal være den rene, uden sukker og mystiske olier. Jeg laver også min egen, og mit eget mandelsmør, prøv en dag med uristede mandler, helt anden smag mere sød. Jeg tænker på den ristede som mere voksen.

  • Svar
    Linda
    oktober 27, 2013 at 10:30 am

    Tak for tippet. Det vil jeg prøve 🙂

  • - Kommentér -