Mit Livs Kogebog (arkiv)

OVNBAGTE RØDDER & FYLDTE DADLER

Bagte gulerødder med minitomater - Mit livs kogebog

Til den skønne efterårssalat med ristede rødbeder, ahornvalnødder og granatæblekerner (se opskrift) fik vi også disse lækre timiangulerødder med små tomberry tomater og fyldte dadler.
Nedenstående er vel knap så meget opskrifter, men nærmere inspiration til lækkert tilbehør der er nemt at lave, men som hver for sig og sammen giver byder på en skøn smagsoplevelse.

Jeg har, som det nok kan ses på en del af maden på bloggen, en svaghed for mad med knald på naturens farver og disse skønne gulerødder i både orange, hvide, gule og lilla nuancer må vist gå under den kategori. De kan også sagtens laves blandet med andre rodfrugter som rødbeder, persillerødder og lign.

OVNBAGTE RØDDER

1 pose gulerødder, gerne blandede farver
Olivenolie
1 boullionterning
timian
1 bakke minitomater (tomberry tomater)

Skræl rødderne, læg dem i et ovnfast fad og dryp dem med olivenolie. Smuldr boullionterningen og drys den over rødderne sammen med lidt frisk timian.

Bages ved 225 i 20-25 minutter til de bliver gyldne. De sidste 5 minutter kommes de små skyllede tomater ved og bages med.

FYLDTE DADLER MED OST

Disse dadler smagte jeg for første gang hos nogle venner for nyligt, hvor vi var inviteret til et overdådigt ostebord… og jeg er blevet fuldstændig hooked! De gør sig ikke kun godt på ostebordet, men er også   superfine som lidt ekstra tilbehør på middagsbordet, eller bare som en lille snack for sig.

Dadler uden sten
brie eller camembert
Evt. lidt frisk timian
Flagesalt

Fyld lidt ost i dadlerne og giv dem et lille drys flagesalt. Du kan vælge at lune dem 5 minutter i ovnen eller spise dem kolde. MUMS!

Fyldte dadler med brie - Mit livs kogebog

Lækkert efterårsmad - vegetar - mit livs kogebog

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

  • Svar
    Pernille Edrén
    januar 27, 2014 at 9:32 am

    Du skulle prøve dadlerne med en blød gedeost.

  • - Kommentér -