Ingen jul uden pebernødder. Og dem fra Lagkagehuset er bare de bedste og klart favoritten herhjemme. Opskriften har været flittigt brugt siden den blev delt på morgen-tv for efterhånden mange år tilbage.
Portionen her giver ca. 500 stk., så hvis du er typen, der er i god tid med julebageriet, så passer det nok meget godt med denne portion. Hvis du til gengæld står med sidste-øjebliks-nu-skal-der-julehygges-aka-bages den 23. december, så er 500 stk. måske liiiige i overkanten, medmindre du er til pebernødder i januar, og en halv portion vil derfor være rigelig.
Pebernødderne kan uden problemer gøres veganske ved at udskifte smør med ek.s “Fri plantemargerine” (fra Coop) og plantemælk.
Pisk smør og sukker godt sammen til sukkeret er pisket godt ud. Pisk herefter mælken i. Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det i dejen. Ælt det hele sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser ca. på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i ca. 1 cm. store stykker. Få ungerne til at trille, trille, trille :). Har du ikke selv børn så lån nogle. De eeeeelsker det og kan være med, fra de er ganske små. Sæt pebernødderne på bageplader med lidt luft imellem, da de flyder lidt ud. Bag pebernødderne ved alm. varme i ca. 8-10 minutter ved 200 grader. Hold øje med pebernødderne da ovne er forskellige. De skal være ret lyse i farven. De er færdige når bunden er lys gylden.Ingredienser
Instruktioner
Ingen kommentarer