Mit Livs Kogebog (arkiv)

PERSILLE PESTO

Persillepesto - Mit livs kogebog

Persillepesto er en af de der ting, der liiiige har skullet vokse lidt på mig. De første par gange jeg smagte det, var jeg ikke videre begejstret, men efterhånden er jeg blevet ret så vild med dette alternativ til den almindelige basilikumpesto. I sær denne udgave lavet på bredbladet persille : )… den er mere mild i det end versioner lavet på almindelig persille.

PERSILLEPESTO

En håndfuld pinjekerner (de lange)
Et bundt bredbladet persille
1 dl. olivenolie
3/4 – 1 fed hvidløg
2 dl. friskrevet parmasan
lidt flagesalt + friskkværnet peber

Rist pinjekerne på en tør pande – kun lige ganske kort.

Skyl persillen og pres hvidløget.

Bland og blend alle ingredienser… tilfør evt. lidt mere olivenolie, hvis pestoen bliver for tyk.

Smag til og brug pestoen til sandwich, vendt med nye kolde kartofler eller som tilbehør til tapas. Mums : )

Persille pesto - Mit livs kogebog

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

- Kommentér -