Mit Livs Kogebog (arkiv)

RØDBEDERISOTTO MED RÅSYLTEDE BEDER

beetroot risotto

I forrige weekend var manden og jeg en smuttur i København og i den forbindelse bl.a. forbi “GRØD” i Torvehallerne. Der havde de rødbederisotto på menuen og jeg faldt pladask for den skønne grød med den uimodståeligt smukke røde farve.

Rødbeder og parmesan gør virkelig hinanden godt og så bliver risottoen rundet af med timian og æbleeddike, så vidt jeg i hvert fald kunne smage mig frem til. Jeg har forsøgt at gøre “GRØD” kunsten efter og lavet en hjemmeversion af den helt igennem skønne efterårs -og vinterret. Resultatet blev så godt, at jeg med glæde deler opskriften og jeg ved med sikkerhed at rødbederisotto kommer ofte på menuen herhjemme i løbet af efteråret og vinteren for både børnene og vi voksne var vilde med retten.

RØDBEDERISOTTO MED RÅSYLTEDE RØDBEDER

300 gr risottoris
2 dl hvidvin
1,4 liter boullion (jeg bruger grøntsagsboullion fra Herbamare)
5-6 spsk æbleeddike
2 fed hvidløg
2 rødløg (små)
350 gr revet rødbeder
4 dl groftrevet parmesan
Frisk timian, peber, et lille nip sukker
Smør eller olie til stegning

Skær hvidløg og løg i mindre tern.

Skræl rødbeder (eller vask dem rigtig grundigt) og riv dem.

Riv parmesanen groft.

Kog boullionen.

Smelt en god klat smør i en sauterpande. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem blanke.

Tilsæt risottoris og sted dem med ganske kort. Tilsæt hvidvinen. Lad den koge let ind.

Tilsæt rødbeder + æbleeddike og vend godt rundt. Tilsæt herefter bouillonen lidt efter lidt (2-3 dl ad gangen). Når væsken er kogt ind tilsættes lidt yderligere væske indtil al boullionen er brugt. Alt i alt skal retten koge i ca. 30-35 minutter og risottoen skal til sidst være grødet og blød.

Til sidst tilsættes parmesan og frisk timian. Rør rundt og servér gerne med råsyltede rødbeder til.

TIP: Hvis du står med et par knolde rødbede tilbage fra mandolinjernet, som ikke kan rives, så skær dem i små tern og tilsæt retten.

RÅSYLTEDE RØDBEDER

Inspiration: GRØD

Rødbederisotto

Rødbederisotto

Foto: Linda Hyldal // mitlivskogebog.com

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

4 kommentarer

  • Svar
    Stinna
    september 15, 2014 at 3:02 pm

    Hvor ser det bare lækkert ud. Det vil jeg prøve at lave til min kammerat, som virkelig ikke kan fordrage rødbede. Jeg vil så gerne overbevise ham om, at rødbede er lækkert! 🙂

  • Svar
    Piskeriset
    september 15, 2014 at 7:38 pm

    Hvor er den smuk – og nærmest helt dessertagtig at se på 🙂

  • Svar
    Linda
    september 15, 2014 at 9:14 pm

    Det er helt igennem en skøn ret! Tror faktisk det lige er retten der kan overvinde selv den mest hårde rødbedeskeptiker. Håber I begge vil kunne lide det 🙂

  • Svar
    Linda
    september 15, 2014 at 9:17 pm

    Ja er farven ikke bare helt fantastisk? Og den smager altså mindst lige så skønt 🙂

  • - Kommentér -