Mit Livs Kogebog (arkiv)

SMÅ GRØNNE DELLER / FALAFLER

Små grønne vegetardeller - mit livs kogebog

Opskriften på disse lækre små grønne deller er vel nærmere en idé frem for en konkret opskrift. Det er nemlig resterne af den lækre grønærtehummus, der blev lavet om til små grønne deller.
Så der er ingen konkrete mål, men blot angivet ingredienser. De små deller smagte så lækkert og er et rigtig fint alternativ til falafler eller almindelige små frikadeller og så var de så nemme at lave, da “farsen” jo blot lige skulle røres op og steges. Næste gang vil jeg prøve, at lave dem som større bøffer og bruge dem i en vegetarburger.

Skulle der være et par stykker til overs af de små deller, så sæt dem på spyd sammen med basilikumblade og lidt grønne snacks… De vil med garanti gøre lykke både i store og små poders madkasser, hvilket grønærtehummussen i øvrigt også gør.

SMÅ GRØNNE DELLER

Grønærtehummus (se opskrift)
Mel (afhængigt af hvor meget hummus du har)
Sesamfrø
Olie til stegning

Rist sesamfrø på en tør varm pande. Mængden af sesamfrø afhænger lidt af, hvor meget hummus du har. Jeg brugte ca. en håndfuld til en halv portion grønærtehummus (se opskrift).

Bland hummus med sesamfrø og mel til “farsen” har en tilpas konsistens.

Varm olien op og lav en testdelle. Hvis den smuldrer, skal der lidt mere mel i “farsen”.

Form små deller ved at trille dem mellem hænderne eller med to teskeer. Steg på begge sider til de får sprød skorpe. Kan spises både kolde og varme. Vi fik dem sammen med ovnstegte kartofler, grøn salat med avokado, tomat og misodressing + lidt ekstra grønærtehummus som dip.

Små grønne deller - vegetar - mit livs kogebog

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? 🙂

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

- Kommentér -