Mit Livs Kogebog (arkiv)

SPRØDE FRITTER & CHILI MAYO

Sprøde fritter med chili mayo

Chili mayo er nok min favorit dip til fritter. Den er nem at lave og passer perfekt til sommerens (forhåbentlig) mange grillaftener. Fritterne er der jo egentlig ikke så meget fidus i at lave, men jeg kan garantere, at de bliver ekstra gode og sprøde, når man bruger fremgangsmåden nedenfor.

SPRØDE FRITTER

1 kg kartofler (små nye skåret i halve, eller som her store bagekartofler skåret i grove fritter…)
2-3 spsk olivenolie
Groft salt (gerne Maldon eller anden flagesalt) 

Tænd ovnen på 210 grader varmluft

Skrub kartoflerne rene.

Skær dem i fritter.

Lad dem tørre mellem to viskestykker, så det værste overflødelige væske kommer væk.

Hæld dem i en stor frysepose sammen med olie, salt og lidt peber. Vend dem godt rundt så olie og krydderier fordeles.

Bred dem ud på en bageplade og bag dem i ca. 25-30 minutter til de er godt sprøde. Vend indimellem, så de brunes hele vejen rundt.  OBS: Temperatur og bagetid kan variere fra ovn til ovn og alt efter størrelse og mængde af fritterne.

CHILI MAYO

2 dl creme fraiche (jeg bruger gerne Thise 18%)
1 dl mayo (jeg bruger Hellmann)
2-3 spsk ketchup
1 tsk tørrede chiliflager (smag dig frem)
1 fed presset hvidløg
salt

Bland alle ingredienserne og smag til efter smag og behag. Tilsæt evt. lidt mere hvidløg eller lidt paprika hvis du gerne vil have lidt mere krydret smag.

Nyhedsbrev

Du vil måske også kunne lide

2 kommentarer

  • Svar
    Verdensdamen
    juni 12, 2014 at 10:50 am

    Tak for opskrift på chilimayo, det skal da SÅ meget laves næste gang der skal laves pommes 🙂

  • Svar
    Linda
    juni 13, 2014 at 9:25 am

    Åh det gør mig glad at høre. Håber du vil kunne lide den lige så meget, som jeg kan… den er altså viiiirkelig god 🙂 🙂

  • - Kommentér -